ARRANGEMENTER 2021
Poetisk Vendekreds 2021
Jesper Lützhøft
Har udgivet 8 bøger og flere er på vej. Han er oprindeligt musiker og har haft flere større positioner i dansk musikliv. Han tilbringer meget af sin tid på Lolland i sit gamle kønne hus.
Han er gennemgående vært ved arrangementerne i Richard Winthers Hus og vil hver gang læse lidt fra både udgivne og ikke-udgivne bøger. Bl.a. en kommende digtsamling om rejser i Iran og den første roman.
Ditte Steensballe, født 1971,
Debuterede i 1971 med digtsamlingen Under nattens søvn på Forlaget Lindhardt og Ringhof. Har udgivet novellesamlingen Requiem for en kornmark der modtog Harald Kidde Prisen, desuden romaner, børnebøger og kantate-tekster til Holmens Kirke i anledning af 70-året for Danmarks befrielse og Tordenskiolds 325-års fødselsdag. Har modtaget Statens Kunstfonds tre-årige arbejdslegat.
Mikkel Andersen
Den Klassiske guitarist, Mikkel Andersen, er freelancemusiker, og rejser rundt med sin guitar i ind- og udland. Han besøger med jævne mellemrum Chile, Cuba og Grønland samt de baltiske lande og Spanien. Han har udgivet 3 solo CD’er som alle vil være at købe ved koncerten.
Er uddannet guitarist fra konservatorier i Danmark samt fra Royal College of Music i London. Udover koncerterne leder han Københavns guitarskole – Casa de la guitarra, som har til huse på Amager. Man kan læse mere om hans aktiviteter på www.mikkelandersenmusic.com og www.koebenhavnsguitarskole.dk
Peter H. Olesen (f. 1962)
Er først og fremmest sanger og sangskriver – tidligere i Greene og Olesen-Olesen og p.t. i De efterladte – men han har siden 2004 også udgivet mere end tre håndfulde bøger, både digtsamlinger og romaner. Senest udkom digtsamlingen ‘Mørketal, Nordvest’ (2020) og romanen ‘Min mor’ (2021).
Tobias van der Pals. /Lund, Sverige 1978-)
Den varme, udtryksfulde lyd fra den svensk-danske cellist Tobias van der Pals er gentagne gange rost af den internationale presse og anerkender ham som en fremragende instrumentalist.
Ifølge det svenske magasin Skanska Dagbladet Tobias van der Pals »gør intet kompromis med den naturlige, smukke lyd af hans instrument. Hans teknik er ikke kun perfekt, men direkte elegant. Betagende svære passager lyder med samme lethed som de mest enkle tonekombinationer «.
Tobias van der Pals begyndte at studere cello i en alder af seks år og studerede sammen med Johannes Goritzki, Frans Helmerson og Morten Zeuthen ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og Royal Academy of Music i London, hvor han blev tildelt højeste karakter og DipRam for solistisk ekspertise. Van der Pals har optrådt som solist og kammermusiker i Skandinavien, Storbritannien, Rusland, Japan og på turnéer i Europa. Hans fremførelse af den komplette cyklus af J. S. Bachs cellosuiter i 2019 blev af Sydsvenskan magasin beskrevet som »en prøvelse af intimitet« og fortsætter: »Tobias van der Pals opnår en enestående præstation«.
Mr. van der Pals er en hyppig gæst på flere internationale festivaler. Disse inkluderer Zeit für Neue Musik, Bayreuth på Haus Wahnfried, Schwarzwald Musikfestival, Tübingen Jazz- og Klassik Tage. Han er kunstnerisk leder af Musikforeningen på Folke Bernadottes Allé og Lyngby-Taarbæk Musikforening i København. Som medlem af Van Der Pals-kvartetten bruger han meget af sin tid til kammermusik. Tobias van der Pals har indspillet til labels CPO, Gateway Music og DaCapo.
På sin seneste CD (Leopold van der Pals Cello concertino, Helsingborg Symfoniorkester, dir. Fredrik Burstedt) spiller Tobias van der Pals en Matteo Goffriller-cello fra Venedig 1730, tidligere i besiddelse af Johannes Goritzki. Tobias van der Pals stammer fra en familie med en stor musikalsk historie. Hans opdagelse af musikken af Leopold van der Pals, den historiske betydning af Julius Johannsen (professor i kontrapunkt og direktør for Sankt Petersborg Musik Conservatoire) og dirigenten Nikolai van der Pals, bringer et nyt perspektiv på udviklingen af europæisk og russisk musik fra midten af 19. til midten af det 20. århundrede.
Klik på billederne for større format.
Oplæsning i Richard Winthers Hus den 21. august 2021 kl. 14-17
Ulrikka S. Gernes (f. 1965)
Debuterede i 1984 med digtsamlingen Natsværmer. Har derefter udgivet ti digtsamlinger, et par børnebøger; digte, noveller, sange, essays, artikler og andet småt brændbart i spredt fægtning. Senest udkom digtsamlingen Flosset opus for strygere & blæsere (2012). Sat i verden og siden …; dunkle skygger, blege ar; hvor mørket kommer fra; rummet imellem os og det dagliges sære, lyse kraft er noget af det, der driver skriften. Ulrikka S. Gernes vil læse op af sin seneste digtsamling og medbringer desuden en håndfuld rå, nye tekster af hvilke nogle vil være uropførelser.
Idinna Alsbirk Lützhøft
Er født i 1983 og har spillet violin siden fire-årsalderen. Blev i 2000 optaget på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium hos professor Peder Elbæk, og fra 2003-2005 studerede hun i Oberlin, Ohio, USA, hos professor Milan Vitek. Diplomeksamen fra DKDM i 2005 og blev kort derefter ansat i Copenhagen Phil. Fortsatte studierne hos Michael Malmgreen og lavede debutkoncert fra konservatoriets solistklasse i april 2009.
Aktiv kammermusiker i mange sammenhænge. I foråret 2011 var hun ansat som solospiller i Randers Kammerorkester. Har siden 2012 været fast violinist i Athelas Sinfonietta. Har udgivet en CD med musik af Bent Sørensen
Hélène Navasse (fløjte)
Begyndte sin professionelle karriere som kun18 årig, som solofløjtenist i det franske ny musik-ensemble Polychromie. Senere blev hun co-solofløjtenist i Aarhus Symfoniorkester (1999-2005). Hun var i mange år fløjtenist i Carion blæserkvintettet. Hélène er Danmarks ledende fløjtenist inden for ny musik. Hun har arbejde med en lange række komponister, og utalige værker er dedikeret til hende. Hélène har arbejdet sammen med de mest ansete europæiske samtidsensembler som MusikFabrik, Schönberg Ensemble, Asko Ensemble, Klang Forum. Siden 2016 er hun fløjtenist i det anerkendt Athelas Sinfonietta Copenhagen.
Knud Steffen Nielsen
Dansk digter og billedkunstner. Han debuterede i 1980 med digtsamlingen "Indsskrift" på forlaget Edition After Hand. På Gyldendal i 1984. Har udstillet billeder i det meste af Danmark, men også i bl.a. Tyskland, Polen og Italien. Modtager af Statens Kunstfonds Arbejdslegat, i både 2005 og 2007.
Seneste bog: Min Kontrabog, som KSN blev inviteret til at læse op fra på Karlová Universitetet i Prag. Den blev siden præsenteret på Det danske Akademi, Rungstedlund.
Inden da var han inviteret til at åbne Den finske Bogmesse i Helsinki. (Bogen udgivet af Nordisk Ministerråd) Hans digte er oversat til ni sprog.
Jørgen Carlo Larsen holder en talk om sine værker der er udstillet på 1. sal.