top of page

  SOMMERUDSTILLING 2025
WINC I WINTHERS HUS
Sommerudstilling 2025 åbner med fernisering
d. 26. april kl. 14-17

 

Åbningstider 26. april - oktober 2025:

Lørdage og søndage kl. 14-17

Hverdage ml. kl. 10-15 kun ved bestilling hos Anne Bendtsen: 61283367 eller Lene Lund-Hansen: 21330748. Bestil venligst i god tid, vi er udelukkende frivillige, der driver huset.

Entré weekend 75 kr.

Entré hverdag 100 kr.

Wie spiser med kniv og gaffel
Paris og Helene
Wie drukner
Else Marie Bukdahl
Middagstableau
Ægyptisk samling
Winckelmann

Statuen er grotesk, ude på skæg og ballade og gør nar af Winckelmann. Hans hat er blevet berømt og RDO syede et eksemplar til sig selv. Spørgsmålet er altid blevet rejst om, hvorfor han gjorde det. Næsten alle de andre malerier, film, fotografier, tegninger og skulpturer på udstillingen giver svaret. Han havde meget lidt respekt for kunsthistorikere. Else Marie Bukdahl, som var direktør for Kunstakademiet, og hans kollega bliver latterliggjort som damen med camara obscure der vil forklare kunsten i stedet for at opleve den. Vores WINCudstilling fortæller i øvrigt en historie om en middag på Den Frie, som RDO havde med sin nære ven og arbejdsfælle Jørgen Rømer (der også bliver latterliggjort), hvor Winther beretter om sin indlevelse og identifikation med Wiedevelts liv og hans ulykkelige druknedød i Sortedamssøen. Denne særlige arbejdsform, som Richard Winther udviklede, har fængslet og fascineret både kunsthistorikere, kolleger og filosofiske hoveder siden han for første gang benyttede den i bogen Den hellige Hieronymus og hans damekreds i 1978, hvor han skabte personen Jeronimus. Troels Andersen (kunsthistoriker) og Rune Gade (kunstkritiker) er dem der er kommet tættest på en forklaring ved at citere RDO (Richard Winther) selv for at sige: Det er mine kulturelle forudsætninger jeg lever mig ind i for at kunne leve i. Det lyder kryptisk. Oversat betyder det, at han lever sig ind i Wiedevelt for at blive en ny og anden billedkunstner ved navn WIE (af Wiedevelt). Det er den person, der skaber WIE - Recycling. Recycling er et centralt ord som Richard på dansk kalder GENBRUG og dækker både indhold og form. WINC - Hvem er han? Forsøg på en forklaring. Værkerne af Richard Winther, som hænger på væggene i år har været udstillet før. De stammer fra Wie - Recycling en jættestor udstilling som blev holdt på Gl.Holtegaard i 2005, hvad de tre bronzeskulpturer, som nu er opstillet foran RDO -huset også gjorde. I årene 2000-2005 levede Winther sig ind i Wiedevelt univers, som han tidligere havde gjort det med Den Hellige Hieronymus. Ud af denne identifikation med Hieronimus opstod Jeronimus og ud af samlivet med Wiedevelt kom Wie. Historien om hvordan denne sidste udstilling blev skabt er temaet denne sommer. Hans interesse for Wiedevelt begyndte med Thorvaldsen og klassicismen, som han samlede i en stor udstilling i 1981 på Glyptoteket ‘GENBRUGS - KLASSICISME’. Han afformede levende modeller i stillinger af Laokoon, figurer, buster, kropsdele fra samlingerne og arbejder med Tanagrafigurer og han tegnede og litograferede og skabte en indlevelse i den klassiske formverden som er unik. Han opdagede Wiedevelt og som han skriver: Det der optager mig ved Wiedevelt er det jeg kender fra mig selv. Wies figurer er kluntede og fulde af anatomiske fejl. Det redder ham, for han laver det hele ud af hovedet, uden model. Nu vil vi kalde ham anti-akademisk, men han personificerede Akademiet, var dets medstifter og første danske professor. Kunsten skulle læres efter alle kunstens regler. Han er så tæt på mig at jeg ikke her nogen vanskelighed ved at identificere mig med ham. Helt konkret begyndte arbejdet med at realisere Wie - Recycling ved en middag på Den Frie som han havde med sin nære ven og arbejdsfælle Jørgen Rømer, der boede i Wiedeveltsgade. Først kom ideen om en film sammen med Steen Møller Rasmussen og den udviklede sig senere til visionen om tre skulpturer til Gl. Holtegaard. Derefter fulgte en serie på henved 180 malerier med scener fra Wiedevelts liv organiseret omkring hans barndom, ungdom, alderdom, død og alderdom. Det særlige ved Winthers fortælling er den sammenvævning af fiktion og konkret virkelighed og den anakronistiske lethed, han lader den bevæge sig mellem løgn og latin. Det andet er det spotske, groteske og karikerede udtryk den får. Det gælder portrætterne af kunsthistorikerne, som hans kollega Else Marie Bukdahl, Winckelmann og til dels Jørgen Rømer, men det gælder også et selvportræt som Vandringsmanden med blå kasket og hævede pegefinger i skildringen af middagen på DEN FRIE. Langt den største del af Recycling er optaget af forholdet mellem Wiedevelt og Winckelmann, den berømt filosof og kunsthistoriker, som var bøsse og dannede par med Johannes Wiedevelt, mens de boede sammen i Rom (1754 -56). Om denne periode skaber Richard Winther en billedbiografi om ham, som omfattede en ægyptisk serie med en række meget ekspressive skildringer af Antonius og Cleopatra, Horus og Osiris hvor Winther udvikler sin optagethed af klassisk ægyptisk ikonografi og en serie ALDERDOM og DØD og EFTERMÆLE. Den indeholder den store ulykkelige beretning om Wiedevelts druknedød på Sortedamssøen. De to separate afsnit i Wiedevelts liv bliver side- og modstillet, og hvor konkret viden mangler, træder fantasien til. Således findes der kun meget sparsomme oplysninger om Wiedevelts barndom som fører til en vidunderlig tall story der fletter Winthers egne erindringer ind i WIEs. Endelig spiller et kunsthistorisk tema ind udformningen af Re-cycling. Det er nemlig et særligt karakteristisk træk ved klassicismen at den frembragte et livligt brug af satiren og det groteske udtryk. Abildgaard, som var en af Winthers store forbilleder havde en stor produktion, og det samme gjaldt andre af de store guldaldermalere. RDO greb fat i denne tradition, overdrev den, gjorde den grovere og moderniserede den. Det karikerede udtryk som latterliggør både begivenheden og de personer der tager del i den. Den skrækslagne billedhugger, fiskemester Wahl, som finder den druknede Wiedevelt, ham selv hans hat og andres hatte. Vender vi tilbage til spørgsmålet hvem WINC egentlig, er det i alle fald en lattervækkende person. Skulpturen af ham er en karikatur. Hans krop er ude af proportioner, hans hat, som RDO syede i en særlig udgave til sig selv, er skabt for at udstillede hans ynkelighed. Resultatet er at WIE vinder sin frihed og får skabt sin sidste store inkarnation, og at de vigtigste værker har fået en plads ved RDO -huset. Hatten af. Jørgen Gammelgaard

WINC I WINTHERS HUS

 

Af Jørgen Gammelgaard

 

Vores udstilling af RDOs værker knytter sig i år til opstillingen af bronzerne fra Gl. Holtegård og især til skulpturen af Winckelmann.

Winckelmann var en berømt filosof og kunsthistoriker, og han dannede par med billedhuggeren Johannes Wiedevelt, mens de boede sammen i Rom (1754 -56). Det er derfor Richard Winther har forsynet ham med en strittende penis, så hans seksuelle forhold bliver klart og tydeligt markeret. RDO kaldte ham WINC og optog ham i gruppen af bronzer pga. hans indflydelse på Wiedevelt som RDO brugte årene 2000-2005 på at identificere sig med. Udstillingen viser udelukkende værker fra bogen WIE - Recycling

1. salen og kælderen
Hen over sommeren viser vi på 1. salen og i kælderen 5 kunstneres værker. De 3 kunstnere på 1. salen arbejder alle med et fortællende billedsprog, der har udgangspunkt i nogle dagligdags historier. Rent kunstnerisk refererer de tilbage til popkunst.
I kælderen viser Mette Munch eksperimenterende billeder med forskellige motiver og materialer. Dorthe Dencker viser "Tudse" fra udstillingen "De fredede, de truede og de uddøde" på Johannes Larsen Museet 2024

Peter Holck

- Fra billedserien: Historien om en maler, 2023-24 CV Peter Holck (født 1954) Peter Bangsvej 123, 3th. DK-2000 Frederiksberg Tlf.: +45 5070 0579 Mail: peterholck2@gmail.com Internet: www.peterholck.dk www.kunstdk.dk UDDANNELSE Det kgl. Danske Kunstakademi 1974-81. (hos Knud Nielsen, Sven Dalsgård, Freddie A. Lerche, Wilhelm Freddie og Albert Mertz.) SEPARATUDSTILLINGER 1981 Husets Udstillinger (med Morten Skriver) 1982 Tranegården, Gentofte Kommunes Kunstbibliotek (med M. Skriver) 1987 "In Situ". Ny Carlsberg Glyptotek, København (med Claus Jensen) 1990 "Robinsonade" Galleri Kongo, København 1992 Overgaden, Kulturmin. Udstillingssted for nutidskunst (med Villy Grønborg) 1996 Galleri Dronningaard, Holte 1997 Galleri Imago Artis, København 1998 "Mondrian -mon amour", Traneudstilling, Gentofte Kunstbibliotek 2000 "Fernand & Franciska & Ewka" Byggeriets Hus, Frederiksberg 2004 "Figur & arkitekturmaler P.H." Møstings Hus, Frederiksberg. 2005 Møstings Hus 2006 Galleri Kant Fanø 2006 Galleri Lars Borella 2007 Dansk Svensk Kompaniet. Tommarp.Ystad. 2008 Galleri Kant. Fanø (sammen med Ole Broager) 2009 Albrectsens Galleri.Kgs.Have pavillon.Maleri og akvarel. 2010 Kirsten Kjær Museum.Frøstrup. 2013 Gladsaxe Kunstforening. Thorasminde i Bagsværd. 2014 Portalen (med Ewa Werber) 2019 Farum Kulturhus (med Villy Grønborg og Ewa Werber) 2022 ”Mig og onkel Albert”. Udstillingsstedet Sorø 2023 ”Historien om en maler”. Udstillingsstedet Sorø GRUPPEUDSTILLINGER 1984 Xeroxgrafi, Kastrupgaardsamlingen 1984 "Gud og grammatik", Charlottenborg 1985 Decembristerne, Den Frie Udstillingsbygning (med M.Skriver og C-U v. Platen) 1985 Projekt Langelinie, København 1986 Ny Abstraktion, Herning Kunstmuseum 1986 "Intericon", Ny Abstraktion, Charlottenborg 1987 Trapholt, Kolding Kunstmuseum 1987 "Aurora 2", Nordisk Kunstcentrum, Sveaborg, Helsinki 1988 Ny Abstraktion, Herning Kunstmuseum 1989 "Ni kunstnere på B&W", København 1991 Projekt Gadetegn, København 1991 "View", Charlottenborg 1993 "Konkret -Konstruktiv", Wiligrad, Lubstorf, Tyskland 1993 Himmerlands Kunstmuseum, Aars 1996 Projekt De Valigia, København 1997 "Hovedstadens Museum", Den Frie Udstillingsbygning 1999 "that", Den Frie Udstillingsbygning 2001 "16" Den Frie Udstillingsbygning Rum 2001 Ny Abstraktion Arken. Interim Den Frie Udstillingsbygning 2003 2004 Frederiksberg på plakaten. Infostandere i kommunen samt Møstings Hus. Interim Den Frie Udstillingsbygning 2005 2008 Kunst i Påsken Rotaty Frederiksberg. Byggeriets Hus Interim: Metropol: Rundetaarn 20092012 Knud Nielsens elever: De udvalgte. Vindelev Kro.Vindelev. 2012 Albrectsens Galleri.Kgs.Have Pavillon. Jubilæumsudstilling. 2013 Fra pavillon til pakhus.Pakhuset Nykøbing Sjælland. 2014 Svends Bibliotek. Ud af skabet-bogprojekt. Classensgade, Nivaagaardsamlingen og Bakkehusmuseet. UDSMYKNING Kriminalforsorgens Uddannelsescenter Svaneparken 2001 (med Ewa Werber) SOLGT TIL Kobberstiksamlingen, Statens Museum for Kunst, Trapholt, Kolding Kunstmuseum 1988 og 1998. Randers Kunstmuseum 2001 Solgt til Statens Kunstfond 2009. Københavns Kommune 2024. LEGATER Gerda Iversens Mindelegat 1978 og 1980. Statens Kunstfonds Rejselegat 1988 Kunstakademiets legater 1989. Mogens Zielers Fond 2001. Statens Kunstfonds Rejselegat 2001 H.C. Foghts Fond 2005 Medlem af Kunstnersamfundet og BKF 2021 Henry Herup Legat

Ole Broager

Ole Broager Jeg er uddannet på akademierne i Århus (i en kortere periode) og derefter på Det Kgl. Danske Kunstakademi. I de første år beskæftigede jeg mig hovedsagelig med maleri, men efter nogle år begyndte jeg at arbejde mere med skulptur. Jeg har siden slutningen af 60 erne deltaget i mere end 100 udstillinger, både på museer og gallerier og sammenslutninger.(har været medlem af Decembristerne siden 1998). I forbindelse med mit arbejde er jeg tilkendt Statens Kunstfonds 3 årige legat, samt det livsvarige legat. Ligeledes har jeg modtaget Eckersberg medaljen, og udført flere store udsmykninger i det offentlige rum. Mit arbejde med skulptur har ofte indeholdt en flig af samfundskritik, men også en grad af humor. En af inspirationskilderne til dette har været min fascination af trivial kultur som for eksempel vittighedstegninger. En oplevelse af hvordan billeder fra hverdagen kan forrykkes en smule, hvis de blir omsat til skulptur, et forsøg på at se fænomenerne på en ny måde. Jeg henviser til min hjemmeside : www.olebroager.dk

Kristian Devantier

Kristian Devantier (Født 1971) Jeg arbejder med tern på forskellige måder, at opløse kompositioner og fortællinger er med til at skabe en dynamisk bevægelse i billederne. På den ene del af maleriet, er det tæt malet og på den anden side er figurerne og fortællingen opløst i tern, nogle med prikker. På maleriet opstår to fortællinger i samme maleri i et billede hvor den ene del er opløst i tegn og hvor motivet er en figur i bevægelse, hvor mine tern understreger dette. På den ene del af maleriet, er det tæt malet og den anden side er figurerne og fortællingen opløst i tern. Som var det før og efter opløsningen, men med to forskellige fortællinger, som var det virkeligheden, som spiller op mod kullisen bag et teater eller film setup. Jeg vil samtidig udføre nogle skulpturer i pap og papir, der vil skulle gå i dialog med mine malerier, tegninger som en tredimensionel form fx har jeg lavet skulpturen Broen gennem huset, hvor jeg har sat tegninger hele vejen rundt om huset, som beskriver et univers af det der foregår inde i huset. Jeg tager afsæt i en collageteknik, der tillader ham at forhandle kompositioner, farvesammensætninger og figurer, og værkerne får en særlig tekstur i sammenstillingen af de mange lag af lærred og maling, der skaber en effekt af relief. Flere steder er malingen lagt i taktile strøg, ligesom collagen også anvendes til at skabe en dybde i landskaberne og arkitekturen i værkerne. Kristian Devantier arbejder med maleri, skulptur og tegning sideløbende, han bruger de forskellige medier som gensidig inspiration. I maleriet behandler han forskellige tematikker i et stramt stiliseret udtryk, som var hans figurer klippet ud og placeret på lærredet. Devantier bruger ofte stærke farver opdelt i felter, hans figurer er uden ansigt og fremstår derfor på en måde anonyme. I Devantiers værker, kan man i hans figurer derved forestille hvem som helst, placeret i en verden, hvor alt kan ske, en form for undersøgelse af maleriets egenskaber som form, farve og flade, der er på færde. Stilen i Devantiers billeder kan også siges at være naiv, men det gør hans billeder, og deres fortællinger mere åbne. I Devantiers tegninger videreudvikler han fortællingerne, som er mindre stiliserede og ofte indeholder flere sideløbende historier. Humor er en væsentlig ingrediens i hans værker, hvor ud af man også kan læse en legende tilgang til mediet og kunst generelt. Små fortællinger udspilles på lærredet – ofte med afsæt i enkle figurer. Fortællingerne er underfundige og aldrig klart aflæselige, idet meget antydes, men aldrig understreges. Således udforsker Devantier hvordan han med maleriet, kan skabe små fortællinger, der udspiller sig omkring figurgalleriet. Beskueren er en aktiv og meget væsentlig medspiller i værkerne, da historierne i disse først igangsættes, når der opstår en interaktion mellem værket og beskueren. Sproget er også en vigtig medspiller i Devantiers værker, hvor hans titler er nøgler til at forstå værkerne. Devantiers arbejde har en insisteren på et anti-ekspressivt formsprog, der ligger tæt op af børnetegning og populær kulturens udtryksformer, men i modsætningen til popkunsten fylder han sine værker med historie, hvor dagligdagsscener blander sig med eventyr, myter og drømmesyn, og hvor filmstrimler, nyhedsklip og andet godt fra mediestrømmen, har fundet vej ind. Devantier arbejder med figurationens grænser i et formsprog, som på mange fronter henter inspiration i collagens fragmentering, og derfor forekommer figurationen på vippen til det stilistiske og abstrakte. 1994 – 2000 Det Kongelige Danske Kunst Akamai, København. Udvalgte Separatudstillinger: 2023 Bybroer I vand, Galleri Lars Borella, Charlottenlund. 2023 Clay in a Puzzle dialog værker samarbejde med Isabel Berglund, Terrail France. 2023 In a Puzzle dialog værker samarbejde med Isabel Berglund Formation Gallery, København V. 2022 Maleren, Susanna, Venus & Olympia, Galleri Franz Pedersen, Horsens. 2021 Hoved -Værker (Med Niels Macholm), Vandrehallen, Hillerød Bibliotek, Hillerød. 2019 Imellem træer i det grønne, Galleri Franz Pedersen, Horsens. 2019 Tid i det grønne, Galleri Lars Borella, Charlottenlund. 2018 Mennesker og Objekter, (Med Isabel Berglund) Format Artspace, København. 2018 Poserer i det grønne, Boulevard156, København. 2015 Hverdagens billeder, Galleri Franz Pedersen, Horsens. 2014 Galleri Specta, A Two-Course Meal, (Med Nel Aerts) København. 2012 And here l lay/Und hier lag ich, Dock 56, Hamburg. 2011 Alt det hele, Galleri Kant, Esbjerg. 2010 Ud af Ærmet, Galerie Mikael Andersen, København. 2006 Jul i juni, Charlotte Fogh Gallery, Århus. Udvalgte Gruppeudstillinger: 2024 Textile Takeover, Scandinavia House NYC. 2024 KONTRAPUNKT, (Med Jacob Hoff) Sydslesvigs Danske Kunstforening, Flensbrug. 2021 JANUS, Vestjyllands Kunstmuseum, Tistrup. 2021 Efter-billeder, SAK kunstbygning, Svendborg. 2021 Look both ways, Charlotte Fogh Gallery, Århus. 2020 Vinter – opløst og forbundet, Galleri Sandberg, Odense. 2019 Vinterbilleder, Galleri Sandberg, Odense. 2019 Bordet Fanger, Viborg Kunsthal, Viborg. 2018 Hommage á Per Kirkeby, Boulevard156, København. 2015 Menneske, Kunstbygningen i Vrå, Vrå. 2014 Vinter show 14, Charlotte Fogh Gallery, Aarhus. 2014 Django, Galleri Franz Pedersen, Horsens. Udvalgte Legater: 2020 Knud Højgaards Fond. 2023, 2019, 2018 Statens Kunstfonds Projektstøtte. 2024, 2019, 2017, 2013, 2012, 2011 Arbejdslegat Statens Kunstfond. 2010 Svend Hols Hæderslegat. 2006 Modtager det 3-årige Arbejdslegat Statens Kunstfond.

Kælderen

Mette Munch

Mette Munch er billedkunstner, og bosat midt på denne skønne ø og tidligere medlem af kunstforeningen Ravnen. Mettes kunst er farverig, sprudlende og skæv. Kunst med nerve, saft og kraft. Hun er på ingen måder en kunstner ud i serier. Hun er derimod inspireret af at eksperimentere med forskellige motiver og materialer. I Mettes kunst er det ofte kvinden der dukker frem, og indimellem er det de dybere psykologiske og eksistentielle lag der finder frem på lærredet eller fotografiet. Mette Munch har tidligere holdt adskillige foredrag og undervisningsseancer fortrinsvis i psykiatrien med udgangspunkt i sin kunst med titlen “ Kunsten at spejle sindet og bryde rammer “ Til udstillingen i Richard Winthers Hus har Mette Munch valgt en lidt mere retrospektiv udstilling, som spænder lige fra acrylmaleri, fotokunst og mixedmedia art. Der er masser af aftryk og indtryk. Men når Mette først har sat sit aftryk….så er resten op til beskueren. Se mere af hendes kunst på www.mettemunch-galleri.dk

Dorthe Dencker

Tudse, som er en strandtudse, var en del af udstillingen på Johannes Larsen Museet, som Dorthe Dencker havde i 2024. 

Udstillingen hed  "De fredede, de truede og de uddøde" og havde fokus på de mange dyr i Danmark, der er kritisk truet, hvis ikke allerede uddøde. 

Udstillingen kan man læse om her: De fredede, de truede og de uddøde - Johannes Larsen Museet

Richard Winthers Hus i Vindeby
Marrebæksvej 6, Vindeby
4913 Horslunde

Midlertidig kontakt 

Lene Lund-Hansen

Mail: leneblik1@gmail.com

Mob.: 21330748

  • Instagram
  • Facebook

Design & Udvikling © 2023 Dansk InfoDesign www.dansk-infodesign.dk

bottom of page