Modifikationer og andre forbedringer 2022 Af Jørgen Gammelgaard Da Richard Winther i 1977 havde afsluttet arbejdet, både med udgivelsen af ”Den hellige Hieronymus” Damekreds (DHD) og udstillingen af værkerne fra bogen i Danergalleriet, vendte han sig mod modifikationen. En udtryksform som han ikke før havde beskæftiget sig med. Asger Jorn havde i halvtredserne introduceret genren i sine berømte udstillinger i München og Paris og andre danske malere især Per Kirkeby havde fulgt op på Jorns arbejde og udstillet en større samling af dem først i Tyskland og senere i Haderslev. Den grundlæggende ide i modifikationerne er at bruge marskandiser-, trommesals-, eller fidusmalerier indkøbt på loppemarkeder og ændre, forandre, forbedre eller overmale de oprindelige billeder og skabe et nyt selvstændigt værk af dem. Hensigten for både Jorn, Kirkeby og Winther var ikke at ødelægge, skjule eller nedgøre dem, men tværtimod at vise dem respekt for deres gode og effektive håndværk. Men der er også markante forskelle i den brug de gør af de forlæg, som billederne præsenterer. Ligheder og forskelle på Jorn, Kirkeby og Winther Det er Jorn der giver begrebet den gængse betydning af fordrejning (detournement) som i hans brug af ordet er en nødvendighed i hans aggressive kamp mod den borgerlige kunst. Som han skriver, vil han modernisere billedet: Vær moderne samlere, museer Har De gamle malerier så fortvivl ikke. Bevar Deres minder men udvid dem så de passer til Deres tid I Kirkebys tilfælde er der nærmest tale om en slags overmalinger af sofastykkerne, som han kalder dem. De indeholder en struktur og hvilken han siger: For at finde denne struktur – der også til tider ser ud som et motiv – malede jeg på billederne. […] Og det mærkelige var, at de kom til at spille en betydelig rolle for mig. I mange afgørende forløb blev de en slags nøglebilleder.« De fylder ikke meget i hans produktion, og ofte er det oprindelige forlæg helt skjult af de mange lag-på-lag overmalinger som er så karakteristiske for hans stil. Richard Winthers tilgang er bredere, for ham var modifikationen kun en af mange måder at bruge andre kunstneres værker. I et manifestagtigt citat skriver han: “Abildgaard er en eklektiker . Picasso og Marx Ernst også. Også Per Kirkeby, Bjørn Nørgaard og jeg. Vi er alle storforbrugere af eksisterende billeder, forlæg, som vi bearbejder, manipulerer med, omsætter til nye billeder. Det er en arbejdsmetode. (--) Man laver billeder med billeder. Man laver kunst med kunst. Man fornyer traditionen ved at bruge det eksisterende og lave lidt om på det. Man opfinder ikke kunsten hver gang man laver kunst. Man genbruger den." Stærkt inspireret af Picassos eksempel vender Winther sig i først omgang mod den europæiske billedkunstneriske og litterære tradition og underkaster den en undersøgelse. Han gennemgår metodisk billedernes komposition, deres opfattelsen af rum, fordelingen af lys og mørke, masse og mellemrum og brug af grundering, undermaling, lasering, strøg og kontur. Undersøgelsen er altid konkret og håndgribelig. Han laver frie kopier ofte ud af hovedet som han siger, og får derved er umiddelbar oplevelse af forlægget.