
FRIVILLIG I HUSET
Vi er en meget lille gruppe af frivillige, som har et meget uhøjtideligt og interessant arbejde omgivet af kunst i et ganske særligt miljø, som drives udelukkende på frivillig basis.
Richard Winters Hus i Vindeby har åbent hver lørdag-søndag kl. 14-17 i sommerperioden fra sidst i april og til først i oktober. Der kommer også gæster efter aftale i løbet af ugen, men sjældent mere end et par timer ad gangen.
Som frivillig er man ulønnet, til gengæld får du en masse erfaring over et bredt spekter og specifikt med kunst og museumsarbejde.
Hvad laver vi?
Før sæsonen mødes vi 2-3 dage og fjerner spindelvæv, fejer og rydder op - og der kan måske være lidt vinduespudsning.
Vi hjælper med at sætte udstillingsværker op over 2-3 dage.
Vores fornemste opgave er dog at modtage de mange gæster og medvirke til, at de får en god oplevelse og føler sig velkomne
Bl.a. sørger vi for kaffe og lidt sødt, vasker op og tømmer en affaldskurv af og til. Vi tager imod entre og registrerer antal af gæster.
Når vi har lært lidt om husets historie og udstillingen (som varierer år for år) kan vi også selvstændigt vise gæsterne rundt og fortælle lidt om Richard Winther og hans værker- men det er ikke noget krav. Vi sælger også bøger og plakater.
Vi hygger os sammen, og der kan høstes meget viden om kunst - og selvfølgelig viden om Richard Winther- fra ”de gamle i gårde”.
Vi planlægger og fordeler selv de dage, hvor vi kan komme.
Når sæsonen slutter, skal vi bruge et par dage til at pakke kunstværker ned - og så afslutter vi med hyggeligt samvær i november.
Så hvis du er en kreativ sjæl, interesserer dig for kunst eller bare er serviceorienteret, så er det lige noget for dig. Alder og uddannelse er ligegyldigt, hvis bare du taler dansk og holder dine aftaler.
Kontakt Threin Ottossen på mail threinot@gmail.com