top of page
IMG_5331.jpeg

SOMMERUDSTILLING 2026

Richard Winther 100 år

Stor publikumssucces på ferniseringsdagen d. 25. april. 

Over 100 gæster besøgte huset og blev trakteret med bl. a. en stor fødselsdagslagkage. Se billederne her på siden.

Artikel af Emil Bergløv om Richard Winther 100 år i Politikens Kulturtillæg - se her.

NB: For at se hele artiklen skal du logge ind eller oprette en konto når linket åbner (- det er gratis).

I denne sæsons 100 års fejring af Richard har vi valgt at hestene skal fylde, ligesom vi fylder hele huset med Richard, altså ingen gæsteudstillere i år.

Heste fyldte rigtig meget i Richard Winthers univers. Flere af husets loftsbilleder har heste og ridende amazoner som tema.

Den store gipsfigur, Ringridersken er permanent udstillet i huset.

Omkring gipsfiguren udfolder vi historien om hele den 10-årige periode, hvor Richard arbejdede med projektet, som var at skabe et moderne, nutidigt monument som skulle opstilles i Sønderborg.

Vi supplerer vi historien med studier, modeller, tegninger af heste, hele det univers, der i mange år fyldte, selvfølgelig suppleret med malerier af heste. Vi viser Richards indgående studier af hestens anatomi, som var nødvendige for at kunne skabe en autentisk skulptur af en hest.

Klik på billederne for stort format. 

TV2 Øst har bragt et interview fra huset om udstillingen og Richard Winther's 100 år. Se udsendelsen her.

FOTO OG KAMERA

Et andet univers for Richard var fotografiet. Richard forstod teknikken omkring fotos til bunds, han foretog mange fotografiske eksperimenter og byggede selv en hel del kameraer. Mange af dem er helt simple, konstrueret i en blikdåse, andre er meget avancerede.

Vi er glade for at vise dette aspekt af Richards eksperimenteren og grundige arbejde og det er første gang, vi viser en så omfattende samling af Richards kameraer.

 

ROER

Richard er født på Lolland, i Maribo, i roernes land. Richards far var ingeniør og ansat ved De Danske Sukkerfabrikker.

Da Richard flyttede tilbage til Lolland i 1993 blev han optaget af roer. Vi viser et par ”roekuler”, hvor roerne er gipsafstøbninger. Vi har nogle gode malerier, både af de, der arbejdede i roerne og selvfølgelig et stort maleri med roer.

Klik på billederne for stort format. 

Richard Winthers Hus i Vindeby
Marrebæksvej 6, Vindeby
4913 Horslunde

Kontakt: 

Lene Lund-Hansen

Mail: leneblik1@gmail.com

Mob.: 21330748

  • Instagram
  • Facebook

Design & Udvikling © 2023 Dansk InfoDesign.

bottom of page